Om klubben

Roskilde Taekwondo Klub også kaldet Seung-li blev stiftet i august 1981. I starten forgik al træning på en gammel skole, der absolut ikke var velegnet til taekwondo træning pga. af de nedslidte gulve. Badefaciliteterne medførte, at kvinder og mænd skulle bade sammen ("for nogle var dette en hyggelig adspredelse", citat Henning Sejer Jakobsen formand 1989). Af trænings tiderne lå de fleste på fredag aften og lørdag formiddag, dette betød at kæmperne ikke have ordentlig mulighed for at forberede sig seriøst til stævner. Derfor var Roskilde Taekwondo Klub en decideret hyggeklub på daværende tidspunkt. Medlemmerne i klubben var næsten alle lavt gradueret selv ved klubbens 10 års jubilæum.


Derfor blev der i 1989 fremsat en plan for at forbedre forholdene i Roskilde Taekwondo Klub. For det første skulle klubben have nye lokaler, hvor der kunne trænes seriøst og hvor man kunne have et klubliv. Ligeledes skulle klubbens instruktører uddannes og til sidst skulle der skaffes flere medlemmer ved at informere omkring taekwondo.


Lokalerne skulle være mere end bare til taekwondo trænings, de skulle også kunne danne rammerne omkring en træningsoplevelse og et sted hvor man kan hygge sig og føre et klubliv. Resultatet blev nogle dejlige lokaler med to træningssale, et styrketrænings rum, et fælles areal med borde og stole og badefaciliteter. I taekwondo findes der flere forskellige træningsmetoder (Choi, Ko osv.). Roskilde Taekwondo Klub ville finde sin egen stil, som skulle bygge på anatomi og fysiologi og ikke nogen form for dyrkelse af "guder".


Derfor havde Roskilde Taekwondo Klub fundet sin egen træningsstil. Ligeledes begyndte klubben at udføre lidt PR arbejde i lokalområdet, som f.eks. på torvet i Roskilde for at gøre sig bemærket, dette medførte at klubben var Roskildes største kampsportsklub i 1990.